Nyheder

Fridag i København

I dag har jeg været ekstra tidligt oppe, da jeg er på vej til København. En lille fridag fra jobbet har sneget sig ind og det betyder, at jeg skal på eventyr med bloggen.  Dagen har jeg glædet mig til. Jeg skal møde nye mennesker og se lækre nyheder. Helt konkret skal jeg til produktlancering, som afholdes af Pillivuyt.

image

Vil sørge for at tage nogle billeder i løbet af dagen, så I kan se de flotte nyheder. Er der ellers noget spændende, som jeg bør opleve i København?

Hav en rigtig dejlig dag.
De bedste hilsner fra
Dianna

100 års jubilæum med striber

I år kunne Hans J. Wegner have fejret 100 års jubilæum, derfor er der i denne anledning indgået et samarbejde mellem Paul Smith med de legendariske striber og Carl Hansen, som producerer møbler for Hans. J. Wegner.

2014 er året, hvor Wegner hyldes og dette sker bl.a. med dette samarbejde, hvor denne Limited Edition Collection med Paul Smiths nye kollektion af tekstiler, Big Strip og Stripes, pryder forskellige møbler designet af Hans J. Wegner. På billedet her pryder striberne den kendte skalstol CH07.

paul smith wegnerEr I til striber eller vil I vælge et mere enkelt udtryk? Personligt bliver jeg glad i låget af disse farver og striber, men er i tvivl om jeg turde tage springet og investere i en stribet stol. Tør du?

De bedste hilsner fra
Dianna

VIPP annual colour 2014

Traditions tro lancerer VIPP altid den årlige farve i februar måned. Rigtig hyggeligt tradition og i år kan vi byde denne fine gule velkommen. Årets farve går under navnet Yellow Fellow – og jeg synes det er dejligt at se noget mod i årets farve. Se priser og VIPPs egne ord om farven her. I år fejres også virksomhedens 75 års jubilæum, så det er et rundt hjørne for den danske virksomhed. Produkterne vil være på gaden i marts. 
vipp annual colour 2014Skal der et gult produkt hjem til dig?

Håber I har en dejlig aften.

De bedste hilsner fra
Dianna

VIP-aften hos Inspiration

Er du medlem af KlubIN i Inspiration? Hvis du er medlem har du mulighed for at komme til VIP-aften i morgen d. 20. februar. På denne aften bliver nye varer vist og du har mulighed for at få 20 % på hele butikken. Tilmeld dig her.

vip-aften inspirationJeg tænker, at jeg vist skal shoppe lidt Lyngby Porcelæn 🙂 Ses vi til lidt forårs-shopping?

De bedste hilsner fra
Dianna

Menu a new way

Danske menu er ved at gennemgå en omfattende forandring! Det er skønt at følge og iagttage et stort mod, vilje og evnen til at forandre sig. Tidligere tænkte jeg på Menu, som et meget kommercielt brand, hvor deres mest populære produkter var galleri lysestage, propel bordskånen og gummivasen. Intet forsagt om disse produkter, men firmaet har trængt til fornyelse. Virksomheden har trængt til at træde ud af comfort zone og det har de gjort! Let’s be original, let’s be passionate, let’s be responsible – med disse statements er en ny retning sat.

Det nye katalog fra Menu er kendetegnet af nye lækre produkter og flotte miljø billeder. Se mine yndlings herunder.

reol

lysestage

yeh wall table1

bord

marble wall clock

yeh wall tableEfter min mening – vildt smuk. Menu, I er for seje!

Er der nogle af produkterne, som gerne må flytte hjem til jer?

De bedste hilsner fra
Dianna

 

Formland favoritter

I lørdags var jeg en hel dag i Herning på Formland UP/Graded. Det var en dejlig dag med masser af lækre produkter og skønne mennesker. Personligt ville jeg ønske, at der var endnu flere design leverandører på messen, men jeg har også forståelse for, at det er nødvendigt at finde en balance, så messen rammer flest mulige.

Her er et udsnit af mine favoritter.

Neon Living

Fine acryl lysestager fra Neon Living. Jeg har et hav af lysestager til kertelys og har faktisk købe-stop på den front, så dette er et fint kompromis.

Nordstjerne grøn marmor

Det smukkeste marmor udspringer i mange af produkterne fra Nordstjerne. Det grønne marmor er virkelig smukt! Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med produkterne fra Nordstjerne, vil jeg anbefale at se nærmere på brandet. Det er virkelig fine ting. 

Kakler

Disse smukke fliser fra Dahl Studio er helt forrygende og jeg drømmer om, at de kan passe et sted hjemme hos os. Næste gang jeg skal til København vil jeg helt sikkert forbi deres show room.
Fotokunst Troels H. Frandsen

Dette billede er desværre ikke den bedste kvalitet. Vi har længe ledt efter det rette fotokunst hjem til vores trappeopgang og denne smukke Albatros af Troels H. Frandsen er virkelig et godt bud. Udover at være en dygtig fotograf er Troels super rar, what is not to like?

trendzone Anette Eckmann

Denne væg er fotograferet på en af Eckmann Alive Studios trendzoner. Det rå og tilfældig look tiltaler mig og jeg tror, at jeg vil forsøge at arrangere vores grønne planter lidt anderledes herhjemme.

Lucie Kaas nyhed

Denne fine skammel er en nyhed fra Lucie Kaas og bevæger virksomheden i en lidt anden produktretning, men jeg synes, at skammelen er rigtig fin, og pick me er det helt rette statement.Sengetøj Mette Ditmer

Det sidste element her er sengetøjet fra Mette Ditmer. Efter min mening rigtig fint og dejligt at se, at produktporteføljen bevæger sig i en retning uden den lille mand, som mærket typisk er kendt for.

Hermed et udsnit af mine favoritter fra messen. Der var virkelig fine ting at komme efter. Det danske firma Ro fortjener også at blive nævnt, da deres produkter er rigtig fine. Jeg vil skrive særskilt om disse, når nyhederne lander i butikkerne.

Jeg vil til at spise aftensmad nu inden jeg skal videre til bestyrelsesmøde i vores grundejerforening. Hav en dejlig aften.

De bedste hilsner fra
Dianna

Nyheder 2014!

I denne periode vælter det frem med nyheder fra forskellige producenter og jeg nyder det! Det ser ud til, at dette forår kommer til at bringe en rigtig lang ønskeseddel hos mig. Her viser jeg de nyheder, som jeg indtil videre er mest forelsket i.

kahler_ursula

Relancering af Ursula serien fra Kähler
kahler
Nye farver i Bellino krukker fra Kähler. Flotte nye blå/grønne farver.

floats

Anderledes fortolkning af kammerstagen FLOATS fra Muuto

normann

Lækkert sengetøj kan jeg ikke få nok af. Sprinkle fra Normann CPH fås i 4 forskellige farver.sort riflet

Sort riflet fra Royal Copenhagen er tilbage og min kærlighed er særligt faldet på den flotte tekandeballroomPersonligt er jeg helt vild med smuk belysning og synes det er det sværeste at finde til sit hjem. Ballroom fra Design by Us er virkelig lækker og jeg elsker den provokerende tilgang Rasmus Larson har til sit design. Rasmus Larson udtaler sig om Ballroom; “We grabbed our balls… and finally there is a glass pendant that gives you a serious hard on…” Lige til grænsen, og lidt over, det er forfriskende.  

Er der nogle nyheder, som I allerede har skrevet på ønskesedlen?

God weekend til jer alle. Vi holder fredagshygge i sofaen med de danske håndbold drenge.

Kærlige hilsner

Dianna