Loppefund

Genbrugsguld

I fredags var jeg jo på barsel visit hos min veninde – ihhh en sød lille pige hun har fået. Jeg var helt solgt. På vejen vestpå hoppede jeg lige ind i en genbrugsforretning. Der er virkelig noget at komme efter, når man tager lidt væk fra Århus. Desværre kom jeg lige et kvarter før lukketid, men på trods af dette fandt jeg alligevel lidt. Hvor det skal bo ved jeg ikke endnu, men det plejer at komme hen af vejen.

genbrug

E er ved at lave aftensmad, mens jeg koger rabarbersaft, så der er dømt søndags hygge hos os. God søndag aften til jer alle!

Det grå guld

Når det kommer til ting, kan man vel egentlig også tale om det grå guld. Gamle ting, som har eksisteret i mange år, og måske skiftet ejermand i tidens løb. Loppemarkeder og diverse hjemmesider danne tit rammen for at ting skifter ejermand, da nogle vælger at sælge ud for at få plads til nye ting, mens andre udelukkende køber ting, som måske ikke længere bliver produceret, eller de blot gerne vil eje.

Jeg har tidligere kun hørt til den købende kategori, hvor jeg tit drømmer om ting, som faktisk er mulig at skaffe på loppemarkeder. Nu da jeg har boet lidt i København er min erfaring hvert fald, at de jyske loppemarkeder er MEGET billigere. Der er københavnerne nu lidt mere snu, og har tillagt større værdi til de gamle loppefund. Så mine yndlingsmarkeder befinder sig altså i Jylland. Til foråret har jeg dog bestemt mig, at jeg vil hoppe med på bølgen og selv deltage med en stand af mine personlige skatte, som trænger til nye ejermænd. Måske der er nogle, som kan anbefale et godt marked i midtjylland?

I forbindelse med denne snak om ting, der skifter ejermand, er det værd at nævne DRs program, Hvad er det værd? Super fint program, som finder mange skønne ting frem, og vurderer disse. Dette afsnit er dog et af yndlingsafsnittene, da de faktisk besøger loppemarkeder i dette program.

Når det kommer til personlige loppefund, så drømmer jeg om at finde en Axel Salto vase. Faktisk denne på billedet. Jeg synes den er super smuk, specielt ind i en moderne kontekst med en anden vase, træ – ja mulighederne er mange. Men da kunstneren levede fra 1889-1961, er det ikke sikker, at jeg skal gøre mig for store forhåbninger.

Ja, jeg sværmer let for vaser, så disse vaser fra Lyngby Porcelæn er også på min liste. Personligt synes jeg, at de er super flotte, men de er blevet svære at skaffe til små penge. Fabrikken lukkede i 1969, så de produceres ikke længere, derfor skal der en loppe/antikvitets jagt i gang for at finde flotte eksemplarer. Udover vaserne er gamle danske møbelklassiker også super attraktive for mig. Wegner, Børge Mogensen, Arne J, ja listen af danske klassiker, som er til at finde på diverse loppemarkeder er lang. Er der nogle specielle loppefund, som I drømmer om at finde?

Et sandt klenodie

– hvert fald for mig!

Denne gamle dymo tang er blevet mit nyeste eje, og jeg er smadder glad for den. Den er fin, gammel og fungerer upåklageligt. Jeg har ledt efter den i noget tid, men den er nærmest helt umulig at opdrive. Derfor blev min far leverandøren, det er nu altid skønt med folk omkring sig, som lagerfører diverse ting.

Så vidt jeg ved kan man i dag kun købe de nye modeller, som laver strimlerne helt anderledes, så jeg er smadder glad for den, og den er selvfølgelig allerede taget i brug 🙂 Nogen der ligger inden med tips om, hvor man kan købe refill af label til den?

 

Nyt på væggen

Jeg har for noget tid siden lavet noget nyt til væggen derhjemme. Tidligere hang der forskellige billeder af alt godt fra min verden. Det er nu skiftet ud med en blanding af loppefund og et lille kreativt projekt.

Det store billede er fundet tidligere i Loppehuset i Aarhus, men har ikke fået en fast plads før nu. De to tallerkener er total old school og er fra Royal Copenhagens julekollektioner, som har været fabrikeret i mange år og udgiver en ny til kollektionen årligt. Mine er virkelig retro og gamle. Virkelig hyggeligt, at platter er blevet populære igen. Den danske kunster, Lisa Grue, har gjort det fantastisk med hendes seje og nytænkende fortolkning af de traditionelle platter. Tjek alle hendes design ud her. Mange varianter og priserne varierer også en del, sådan én platte kunne jeg nu godt drømme om…

Den sidste ting på væggen er et gammelt billede, hvor jeg har sat lækkert papir ind og tilføjet ét stykke neon bånd. Jeg synes det er ren hygge, så må jeg se, hvor længe det holder inden der skal ske noget nyt igen 🙂

Fornyelse

Vores kære kommode på kontoret trængte til lidt fornyelse, så den har været igennem en lille praktisk fornyelse. Inspirationen kom fra et gammelt spil rummikub, hvor brikkerne er brugt til at indikere indholdet i skufferne. Derefter er de limet på med universallim, og en ny kommode er skabt, hvor det er nemt at holde orden.

Idéen kunne sagtens overføres til små kasser, papirholdere m.v. Bare slip fantasien løs! Her er lige en række billeder af projektet.

Et simpelt lille DIY projekt, som ikke tager lang tid. Hvis man skulle fortryde kan det nemt fjernes igen, selvfølgelig afhængig af materiale valg. Hav en dejlig søndag!

Must visit

Jeg elsker alt, hvad der indbære butikker. Ja, jeg kan faktisk få mit behov dækket ved at kigge på butiksvinduer én søndag. Mærkelig lyst, men det er nu engang sand hygge i min verden. Nå, men et helt fantastisk sted i Aarhus er simpelthen, Loppehuset. Der kan man nærmest købe alt mellem himmel og jord og derudover støtter man et godt formål. Det skal dog lige tilføjes, at det er en god idé at være der, når det åbner, da der er rift om tingene. Det er nærmest et ugentligt udsalg 🙂

Min sidste tur hos lopperne resulterede i disse ting. Nogle af tingene er allerede blevet til projekter og andre godt på vej. Flaskerne indeholder nu hjemmelavet hyldeblomstsaft, eller det vil sige, hvad der er tilbage af den potion, da det sørme er en sand succes.

Det var alt for i dag, da der pludselig er blevet vild panik i mit liv, da jeg mangler et værelse i kbh fra 1.8.11, havde et på hånden, men ja det var vist kun på lille fingeren. Giv lyd derude, hvis I kender noget.