Formland UP/Graded

FOLK – my kind of folk

Anette Eckmann er en særdeles inspirerende kvinde. Hun fortæller dragende og jeg går altid fra hendes foredrag med blod på tanden og fanen højt. Hendes foredrag på Formland UP/Graded tager selvfølgelig udgangspunkt i fagbranchen og de tiltag, som kan gøre, at butikkerne kan optimere sig. Selvom jeg ikke ejer en butik er det stadig vildt spændende at høre om. På dette års messe var omdrejningspunktet FOLK – fællesskaber, nærhed og tryghed.

Ting vi foretager os skal give mening. Vi skal skabe historier og fortælling som appellerer til, at vi rykker sammen – my kind of folk. Knyt forbindelser til de mennesker som du deler interesse sammen med. Denne pointe kan jeg sagtens lade mig inspirere af i blog verden. Vi er mange bloggere som tager udgangspunkt i interiør og design, lad os bruge hinanden og sammen opnå endnu mere.

Reason to buy var et argument som Eckmann også havde med. Jeg vil forsøge at ændre det til reason to read. Tankevækkende foredrag, hvor der blev gennemgået trendzonerne med Craftfolk, Firstfolk og Lovefolk. Her er lidt billeder fra områderne.   Lovefolk anette eckmann

Craftfolk anette eckmann

trendzone Anette EckmannJeg skal vist have plantet min grønne planter om, så jeg kan opnå et udtryk lignende dette.

Håber I har haft en dejlig mandag – og er klar til en ny uge.

De bedste hilsner
Dianna

Formland favoritter

I lørdags var jeg en hel dag i Herning på Formland UP/Graded. Det var en dejlig dag med masser af lækre produkter og skønne mennesker. Personligt ville jeg ønske, at der var endnu flere design leverandører på messen, men jeg har også forståelse for, at det er nødvendigt at finde en balance, så messen rammer flest mulige.

Her er et udsnit af mine favoritter.

Neon Living

Fine acryl lysestager fra Neon Living. Jeg har et hav af lysestager til kertelys og har faktisk købe-stop på den front, så dette er et fint kompromis.

Nordstjerne grøn marmor

Det smukkeste marmor udspringer i mange af produkterne fra Nordstjerne. Det grønne marmor er virkelig smukt! Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med produkterne fra Nordstjerne, vil jeg anbefale at se nærmere på brandet. Det er virkelig fine ting. 

Kakler

Disse smukke fliser fra Dahl Studio er helt forrygende og jeg drømmer om, at de kan passe et sted hjemme hos os. Næste gang jeg skal til København vil jeg helt sikkert forbi deres show room.
Fotokunst Troels H. Frandsen

Dette billede er desværre ikke den bedste kvalitet. Vi har længe ledt efter det rette fotokunst hjem til vores trappeopgang og denne smukke Albatros af Troels H. Frandsen er virkelig et godt bud. Udover at være en dygtig fotograf er Troels super rar, what is not to like?

trendzone Anette Eckmann

Denne væg er fotograferet på en af Eckmann Alive Studios trendzoner. Det rå og tilfældig look tiltaler mig og jeg tror, at jeg vil forsøge at arrangere vores grønne planter lidt anderledes herhjemme.

Lucie Kaas nyhed

Denne fine skammel er en nyhed fra Lucie Kaas og bevæger virksomheden i en lidt anden produktretning, men jeg synes, at skammelen er rigtig fin, og pick me er det helt rette statement.Sengetøj Mette Ditmer

Det sidste element her er sengetøjet fra Mette Ditmer. Efter min mening rigtig fint og dejligt at se, at produktporteføljen bevæger sig i en retning uden den lille mand, som mærket typisk er kendt for.

Hermed et udsnit af mine favoritter fra messen. Der var virkelig fine ting at komme efter. Det danske firma Ro fortjener også at blive nævnt, da deres produkter er rigtig fine. Jeg vil skrive særskilt om disse, når nyhederne lander i butikkerne.

Jeg vil til at spise aftensmad nu inden jeg skal videre til bestyrelsesmøde i vores grundejerforening. Hav en dejlig aften.

De bedste hilsner fra
Dianna

Dagens oplevelse – Formland UP/Graded #3

Så kom dagen endelig, hvor jeg bruger hele dagen i Herning omgivet af lækkert design, inspiration og muntre mennesker. Bloggen vil være fyldt med inspiration og input fra messen i næste uge. Indtil da kan I følge mig på instagram hele dagen, hvor jeg løbende vil poste hvad jeg oplever og ser. formland1

Er jeg så heldig, at kan møde nogle af jer i Herning i dag?

Hav en dejlig lørdag.

De bedste hilsner
Dianna

De sidste forberedelser – Formland UP/Graded #2

Listen over udstiller som skal besøges på messen i morgen er endelig færdig. Den er lang, men jeg glæder mig rigtig meget til at gense nogle udstiller og ikke mindst møde en masse nye mennesker og se deres lækre produkter. workshop

Udover at se en masse nye produkter, møde nye leverandører, få ny inspiration i trendzonerne og høre foredrag, som jeg tidligere har skrevet om herskal jeg helt sikkert også deltage i nogle workshops. Dagligt løber der tre forskellige workshops af staben, så jeg vil hvert fald gerne nå at deltage i et par stykker. Bag disse workshops står Anette Eckmann og Marlene Kunov, som  begge arbejder for Eckmann Alive Studio.

De forskellige workshops indeholder:

Dekorativ drømmefanger, God’s eye object, kartoffeltryk, dekorative pomponger, festlige guirlande og smukke silkeblomster.

Jeg vil rigtig gerne nå både kartoffeltryk og festlige guirlander, men nu må vi se, hvordan dagen forløber.

Er der allerede nogen, som har været på messen og kan give nogle gode tip til noget som SKAL opleves?

Rigtig god weekend til jer alle.

De bedste hilsner fra
Dianna