Bolig

DIY pendler

Det sværeste har faktisk været at finde lamper til vores hus. Det har og er stadig super svært og vi er langt fra i mål, når det kommer til lamper. Jeg skrev om min søgen efter lampe til trappeopgangen forleden.

Jeg ledte i lang tid efter de rigtige lamper og kunne hurtigt konkludere, at det simpelthen blev alt for dyrt, da det gerne måtte være to simple pendler i materet glas. Blogland er i den forbindelse et super godt sted, da en kreativ blogger inspirerede mig til disse lamper. Materialet er blot to billige pendler fra Ikea som vi havde oppe i vores lejlighed. Nyt stofledning og de lækreste træperler, som er købt i Tyskland.

diy_pendler

Mit hjerte banker for små projekter som dette. Det er super sjovt, nemt og en fin måde at skabe ting, som passer præcis til ens eget hjem. Vi er glade for lamperne, så kan der blive råd til andre ting end lamper 🙂

Reklamer

We are going UP…

formland_upSå kom dagen. I dag lyder startskuddet til forårets messe i Herning.

Tidligere Formland, men nu UP. Jeg er snart på vej ud af døren – skal deltage i et forbrugerpanel til messen og glæder mig super meget.

Ses vi?

OYOY

Tiden flyver afsted, så det er allerede nogle måneder siden, at jeg blev bekendt med det super fine danske mærke OYOY. Grundlæggeren/designeren, Lotte, havde produkterne med på Formland messen i januar, men jeg har ventet med dette indlæg til, at produkterne er til at få i butikkerne. Og det er tilfældet nu!

Personligt synes jeg, at det er en super fin kollektion, anderledes, funktionel og til fair priser – så kan man ikke forlange mere. Her er nogle billeder på, hvad kollektionen byder på.

Er det ikke lækre produkter? Kan I lide det? Personligt er jeg også helt vild med billederne, da de rå bygninger giver god kant til produkterne. Produkterne forhandles forskellige steder i landet både clicks + bricks butikker, men se listen her.

Ny Give Away

I går skrev jeg om en ny lækker vase fra Holmegaard. Jeg er i den situation, at jeg har fået mulighed for at give sådan en vase væk. Det er jo egentlig en rigtig rigtig skøn situation. I kan læse lidt om vasen her.

Til denne give away har jeg udtænkt et system, hvor man kan opnå lodder. Ganske enkelt! Lodderne kan opnås på følgende måder;

1 lod = kommentar til dette indlæg

1 lod = follower på bloglovin

1 lod = skriv om min give away på jeres skønne blogs

Altså man kan i alt opnå tre lodder, og derved øge chancen for at vinde denne lækre vase. I jeres kommentar bedes I venligst skrive, hvor mange lodder I har opnået. Kommentaren skal seneste være skrevet fredag d. 20. april kl. 20.00. Let the contest begin 🙂

Piiiiist – I kan stadig nå at være med i min første give away, som slutter i aften.

Endnu en nyhed…

Jeg er gået helt i Holmegaard hjørnet, så her kommer lige lidt ekstra i den retning. Holmegaard er kendt og anerkendt for at producere smukke vaser, og denne nyhed falder lige i den kategori. Vasen er en nyhed, men reelt er der tale om relancering af Jacob E. Bangs lækre vase JEB ’65. Den er kurvet, enkel, opalhvid og lækker!

Det super smarte ved denne vase er, at den er smal i det nederst stykke og derimod bred for oven. Denne form gør, at det er let at arrangere blomster og få få blomster til at syne af meget – det er da smart! Vasen findes i to højder, så det er lidt for en hver. Er den ikke flot?

Jeg er vild med den, da vaser, efter min mening, tit bliver for snævre for oven, og derved er svære at bruge. Hvis du er helt pjattet med vasen, så er den allerede i butikkerne nu. Lad foråret begynde med lækre blomster og flotte grene!

Give away – Holmegaard

I går skrev jeg om de lækre lækre nye produkter fra Holmegaard, som lanceres til denne sæson. I den forbindelse har jeg fået lov til at udlodde nogle af de lækre nyheder til en heldig sjæl. Sættet består af en karaffel, to drikkeglas og to skåle.

Hvis du gerne vil vinde sættet skal du blot smide en kommentar til dette indlæg, og hvis du har lyst, må du meget gerne følge mig via bloglovin. Det giver bare ekstra dejlig karma.

Din kommentar skal være skrevet seneste søndag d. 15. april kl. 20.00. Skal du være den heldige?

(Billedet er venligst lånt af Fru Schou, som har en skøn skøn blog, som er værd at kigge forbi)